header image
 

Korets Repertoire

Det Rytmiske Kor Takt og Tone synger et bredt og omfattende repertoire af forsk. rytmisk kormusik inden for genrer som: jazz, rock/pop (Beatles, Carole King, Stevie Wonder m.fl.), musical-medleys og swing. Koret har i en årrække sunget uddrag fra flere kendte musicals, bl.a.: “West Side Story”, “Les Miserables”, “A little night music”, “Jesus Christ Superstar” og “The sound of music”.

Vi søger hele tiden at udvikle os ved at prøve med stadigt større og udfordrende kor-satser. Derfor lægger vi vægt på seriøst korarbejde og stabilt fremmøde og afholder korlørdage og fester med socialt samvær. Lyt endvidere til koret – hør smagsprøver – på linket: “Hør koret synge”.

Medlemstallet har ligget omkring 15-20 korsangere de sidste år i alderen fra 30-70 år, fordelt på sopraner, alter, tenorer og basser. Glæden ved at synge og skabe musikoplevelser sammen værdsætter vi højt og vi søger nye korsangere, som deler vores interesse for rytmisk kormusik.

Du kan også høre mere om koret ved at henvende dig til korets dirigent eller formand og der evt. aftale møde-dato m. koret. Første gang er helt uforpligtende, hvor du kan høre om koret er noget for dig. Når du beslutter dig for at være med i koret, skal der aflægges en mindre stemmeprøve for at dirigenten kan finde ud af, hvilken stemmegruppe du tilhører.